erfaring
Som Meta Ads Specialist hos Seekings, sidder jeg med en bred vifte af forskellige kunder, hvor jeg er ansvarlig for hele produktionen. Det betyder altså at jeg har arbejdshandskerne på helt fra første brainstorm med kunderne, til de færdige annoncer.
Jeg er efterhånden blevet 100-meter mester i, at kunne omdanne kunders korte beskrivelse af deres virksomhed, til en udførlig og langsigtet annoncestrategi. Men når annoncerne er sat i gang, er mit arbejde ikke slut, da dataanalyse, performancerapportering og løbende optimering også har sin faste plads i mit daglige arbejde.
Med en stejl læringskurve får jeg i den grad sat alt jeg har lært gennem min uddannelse i praksis, videreudviklet mine faglige kompetencer, såvel som tilegnet mig nye faglige og personlige kompetencer, idet det også er min første ansættelse i bureau.
Med denne overbygning på min multimediedesigneruddannelse får min krøllede hjerne lov til at fordybe sig endnu dybere i de emner der vækker mine interesser.
Jeg har udvidet min viden indenfor forretningsforståelse, customer experience og dataanalyse til forbedring af webshops, samt omnichannel-strategi.
De helt store buzzwords for hvad jeg har lært er virksomhedsanalyse, strategilægning og optimering. Sammenkoblingen af min kreative natur og denne top-up har givet mig et tærkt visuelt øje, strategisk sans og en god helhedsforståelse af virksomheders mange facetter
Som Digital Marketing Intern, med fokus på sociale medier, sidder jeg med opgaver som planlægning og produktion af indhold til primært TikTok. Min fornemmeste opgave er at sammenkoble data, ILVAs identitet og brugernes ønsker i skræddersyet indhold til den enkelte platform.
Derudover har jeg også opsøgt at vedligeholde min kreative sans i form af eksekvering af diverse grafiske ad hoc opgaver, herunder udarbejdelse af flyers, plakater, takkekort m.fl. Lige såvel som dataanalyse og strategi er noget jeg brænder for, ligger grafisk design stadig øverst på interesselisten.
Jeg får i den grad udviklet mine faglige kompetencer, såvel som mine menneskelige. Denne kombination i sammenhæng med min uddannelse, får mig klædt bedst muligt på til at tackle hvad end det store voksenliv byder mig, på den anden side af min bacheloropgave
Som studentermedhjælper sidder jeg som SoMe ansvarlig for Ungeteamet i HK MidtVests instagramside. Det indebærer planlægning og producering af indhold, analysering af interaktion og løbende forbedring af indholdet.
Stillingen giver mig rig mulighed for at benytte min viden fra studiet i praksis og se effekten på længere sigt.
Under min uddannelse har jeg opnået store kompetencer indenfor blandt andet grafisk design og alle de klassiske designprincipper, visuel identitet, content creation på tværs af platforme, samt udvikling af hjemmesider.
Herunder har jeg også snust til animation, lært at projektstyre og selvstændigt at kunne strukturere min hverdag og de opgaver jeg bliver tildelt.
Derudover har jeg stiftet god bekendtskab med Adobe pakken, herunder især Illustrator, InDesign, XD og Photoshop
I forbindelse med min multimediedesigneruddannelse, havde jeg en praktikperiode på 3mdr, hvori jeg virkelig har kunnet sætte min lærte teori i praksis. I min tid hos Ungeteamet i HK MidtVest, har jeg haft ansvaret for deres Instagramside @studieliv.hk, herunder hele opbygningen af siden fra bunden.
Mine fokusområder bestod primært af at skabe fundamentet for Instagramsiden, hjælpe med at kreere deres visuelle identitet og få etableret administrative værktøjer, som eksempelvis en content kalender til bedre strukturering af al fremtidig indhold. Derudover fik jeg også tøjlerne, til at få ført den visuelle identitet ud og faktisk producere det content jeg planlagde.
Udover mit arbejde i nattelivet havde jeg også et særligt ansvarsområde, der indebar at stå for administrative opgaver som eksempelvis at lægge vagtplan, samt stå for rettelser og oplæring af nye ansatte. Derudover havde jeg også ansvar for trivslen blandt de ansatte i min gruppe af medarbejdere og arrangering af sociale arrangementer.
Det har lært mig at tage ansvar, søge nye udfordringer og have fokus på indre udvikling, ikke bare for mig selv, men også hos mine kollegaer.
Jeg har udviklet kompetencer indenfor konflikthåndtering og at kunne forholde mig i øjenhøjde til andre mennesker. Det at arbejde under pres og at skulle komme med en hurtig løsning fylder meget i mit arbejde, som netop har gjort mig omstillingsparat.
Efter min gymnasietid, ønskede jeg et sabbatår inden skolebænken igen kaldte. Her fik jeg fornøjelsen af, at stifte bekendtskab med servicebranchen som butiksassistent i Bauhaus i afdelingen Kasse/Kundeservide.
Med daglige opgaver som betjening af kunder, returnering- og ordrehåndtering, har jeg uden tvivl styrket mine personlige kompetencer indenfor problemløsning, konflikthåndtering, kundebehovsforståelse og vigtigheden i, at kunne besidde tålmodighed, såvel som beslutningstagning på stående fod. Samtidig med jeg er blevet skarp i konkret formidling af information, både til kunder, samt kollegaer, har jeg for alvor også lært at sætte mig i kundens sted.
Men allervigtigst havde jeg fornøjelsen at være en del af et fantastisk team. Teamwork er i virkeligheden dét, der får maskineriet til at køre som smurt. Og der er ingen tvivl om, at det trygge arbejdsmiljø jeg oplevede, styrkede min tålmodighed, empati, selvdisciplin og problemløsning.
Jeg valgte en sproglig studieretning i min gymnasietid, da min interesse for sprog altid har været stor. Jeg har altid haft sprogøre, derfor valgte jeg at have alle mine fremmedsprogfag på A-niveau, altså fortsætter Tysk, fortsætter Engelsk og begynder Fransk.
Jeg har beskæftiget mig med læring indenfor præcision, alternative indlæringsteknikker og en afvekslende hverdag, der har klædt mig på til at møde nye og svære udfordringer, samt holde mit fokus og være tålmodig med langsigtede projekter, da sproglæring kan være en yderst langsommelig proces.
Mit arbejde bestod af korte aftenvagter, jeg selv kunne tilpasse til min hverdag, såfremt der bare var gjort rent inden den efterfølgende morgen. Et fantastisk ungdomsjob, der lærte mig at arbejde selvstændigt allerede som 14-årig. Derudover lærte jeg også at kvalitetssikre mit arbejde på egen hånd, samt virkelig stole på mig selv og mine kompetencer.
Jeg oplevede stor tillid fra min arbejdsgiver lige fra start, hvilket helt naturligt avlede stor arbejdsglæde og en god arbejdsmoral. Dette førte også til øget ansvar, i form af vagtplanlægning og oplæring i de sidste år af min ansættelse
Her arbejdede jeg som assistent for økonomiafdelingen, hvor jeg selvstændigt stod for at indscanne fakturaer og diverse bilag.
Struktureringen af mit arbejde og mine timer administrerede jeg på egen hånd, efter stor tillid fra min arbejdsgiver.
Det lærte mig selvstændigt at tidsbedømme mine forskellige arbejdsopgaver og gav mig et godt førstehåndsindtryk af det at arbejde på kontor.
Seneste projekter
Seneste projekter
I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Jeg har samarbejdet med






