personlige projekter

Her finder du min lille samling af nogle udvalgte små projekter, jeg har lavet i min fritid - der er i hvert fald ingen tvivl om, at jeg er glad for at tegne og egentlig bare at være kreative på alle mulige finurlige måder. Tryk på billederne for fuld skærm.

McLaren Magasin

Et projekt jeg har begivet mig ud i, i min fritid som stadig er undervejs. Den laves i InDesign, og overskrifterne er håndtegnet i Illustrator. Tanken er, at så snart den er færdig, skal jeg have den printet, så den kan agere “pynt” i mit hjem, da Formel 1 er en af mine store interesser. Her ses et udpluk af nogle færdige sider.

Årlige visionboards

Hvert år i januar laver jeg et nyt visionboard med alle mine mål for det kommende år. De er lavet i både Canva, Illustrator og InDesign og jeg bruger dem som baggrund på min Mac.

Hjemmelavet bingoplader inkl. æske, afskedsgave

Nogle tager kage med på deres sidste dag, jeg tog bingoplader med. Efter et lærerigt praktikforløb hos ILVA, hvor vi spillede bordtennis hver dag efter frokost, besluttede jeg mig for de skulle have en meget mere personlig afskedsgave som tak for 3 gode måneder. Det blev til bingoplader med sjove citater og andet guld, der skete når vi spillede.

Blyantstegninger

Jeg har tegnet hele mit liv. Her har jeg samlet nogle af mine yndlingstegninger, jeg har tegnet i hånden igennem årene.

Digitale tegninger

Der er ingen tvivl om jeg elsker at tegne i hånden, efter jeg er blevet dus med Illustrator, nyder jeg også at tegne digitalt.

Billeder taget med spejlreflekskamera

Jeg har også altid elsket at tage billeder, både med min iPhone og kamera. Her har jeg samlet nogle af mine yndlingsbilleder, jeg har taget med mit spejlreflekskamera.

Lysestage lavet i ler

Jeg var en dag på café i Aarhus, hvor jeg så nogle fede lysestager. Men da jeg så prisen tænkte jeg “dem kan jeg da selv lave”, så jeg købte noget ler og maling og et par dage senere havde jeg min egen lookalike designerlysestage.

Invitationer

Det er nok ingen hemmelighed at familie og venner tit går til mig, når de skal have lavet invitationer eller kort. Men dem laver jeg selvfølgelig gladeligt.

Har du spørgsmål til mit arbejde eller andet på hjerte, er du mere end velkommen til at skrive til mig